Der er åbent for aflevering og afhentning af hunde to gange dagligt ;
Kl 8.30-9.00 og kl 16.00-16.30
Af hensyn til de hunde, som opholder sig i pensionen, er det meget vigtigt at overholde disse "åbningstider". Det skaber uro, hver gang en fremmed person eller hund træder ind i pensionen, og derfor er målet selvfølgelig at begrænse dette!.
I løbet af dagen tilbringer hundene meget tid sammen i flok, og flokken sammensættes efter vores vurdering af de enkelte hunde. Det er blandt andet faktorer som hundens køn, størrelse, alder og temperament iøvrigt, der er bestemmende for, hvilke andre hunde, den bliver sat sammen med.
Når fremmede hunde mødes er der altid en lille risiko for at der opstår uoverensstemmelser. Vi vil gøre hvad vi kan for at hundene undgår ubehagelige oplevelser med andre hunde, og du kan hjælpe os ved at fortælle om din hunds normale reaktionsmønster i sociale sammenhænge.
Af hensyn til stemningen blandt hundene og muligheden for at sammensætte gode "legehold" kan max. 3 af pensionens 9 pladser optages af ukastrerede hanhunde. Her gælder "først-til-mølle"...
Boksene er i forskellige størrelser, og der er mulighed for at to hunde kan bo sammen i en boks, såfremt de er vant til at omgås hinanden. Alle bokse har gulvvarme, som er tændt fra september til maj. Der er mulighed for at låne en kurv samt tæpper, men bedst er det at medbringe hundens egne ting.
Husk at din hund:
* skal være vaccineret indenfor de seneste 3 år med DHP-vaccinen, og at du skal medbringe vaccination-attesten hver gang din hund skal passes. Hvis du ikke kan fremvise gyldig vaccinationsbevis, kan jeg desværre ikke modtage hunden, så det er dit ansvar at tjekke vaccinationsbeviset i god tid før opholdet. I efterårsmånederne anbefaler jeg, at din hund også er vaccineret mod kennelhoste (Pi parainfluenza) men dette er ikke et krav.
* skal være lovpligtig ansvarsforsikret ( ophold sker på ejers ansvar og risiko - læs længere nede på siden !)
* skal have et halsbånd på med hundetegn.
* evt kan medbringe eget foder ( hvalpefoder , diætfoder, dåsemad etc)
* meget gerne vil have lidt godbidder inden nat. Vi anbefaler knogler, tyggeben, grisører mv - dvs aktivitetstyggeben, som der er lidt arbejde med at bide i og æde
* gerne må medbringe medicin, hvis den har brug for det under opholdet. Medicinen skal dog være ordineret af dyrlæge til pågældende behandling, og må ikke være udstedt til andre hunde end den pågældende hund.
* gerne må medbringe legetøj. Det skal dog blive i boksen under opholdet.
Kennelhoste er en meget smitsom virus, som oftest ses i efteråret. Selvom hunden er vaccineret ("Pi" på vaccinationsattesten) imod sygdommen, kan hunden være modtagelig for virus alligevel. Virus smitter via fysisk kontakt med andre hunde samt inddirekte via slim og afføring, og hvis først én hund har medbragt virus hertil kan vi ikke garantere at din hund ikke smittes. Symptomer på influenzaen" ses ved kraftig hoste fra 3 til 14 dage, men kræver normalt ikke dyrlægebehandling.
Hvis din hund bliver syg under opholdet kontakter vi straks dyrlægen på din regning - og naturligvis får du også besked.
Du afleverer hunden på eget ansvar og accepterer den risiko, som kan være forbundet med at lade din hund opholde sig i pensionen og være i selskab med andre hunde. Pensionen oplyser ikke navn på andre hundeejere i forbindelse med bid. Således kan der ikke kræves erstatning fra andre hundeejere i forbindelse med evt bidsår. Evt dyrlæge-behandling sker på ejers regning.
Strygsdam Hundepension, Vestertoft 38, Genner, 6230 Rødekro, Danmark - tlf 30287469 - strygsdam@hotmail.com